Køleskabe med glaslåger bliver også kaldt for displaykøleskabe, da de gør det muligt at se, hvad skabene indeholder uden at skulle åbne lågen. Sådanne skabe er velegnede til butikker samt barer, caféer og restauranter, da det gør det lettere for kunderne at se deres muligheder.

Hvis du selv er på jagt efter en model, bør du læse med i denne guide for at få svar på de vigtigste spørgsmål. Således kan du være sikker på, at du træffer det helt rigtige valg til dine behov og ender med et skab, du får glæde af mange år fremover.

Hvilken kapacitet skal skabet have?

Et køleskabs kapacitet angives ofte i litermål, men i forbindelse med disse varianter angives de ofte også i forhold til, hvor mange flasker skabet kan rumme. Dette skyldes, at mange modeller udelukkende er udviklet til opbevaring af vand, sodavand, øl eller andre flasker.

Ender du med et skab med en for stor kapacitet, vil du ende med at betale for spildt energi. Ender du derimod med et skab med en for lav kapacitet, kommer du højst sandsynligt til at overfylde det, hvilket sætter skabet på overarbejde og gør det sværere at køle dine varer ordentligt ned. Det er derfor utroligt vigtigt, at du som en af de første ting gør det klart, hvilken kapacitet, der passer til dine behov.

Hvilke mål skal jeg gå efter?

Et køleskab med glaslåge kan både fås i store versioner og i miniudgaver. Så snart et skab er mindre end 85 centimeter højt går det ind under kategorien minikøleskab. De fås dog også i meget mindre udgaver — eksempelvis helt ned til 50 centimeter i højden. De store udgaver kan både fylde meget i højden og i bredden, hvilket især gælder for de modeller, der har dobbeltdøre.

Skal dit nye skab bruges på dit eget kontor, i garagen eller som fælles drikkevareopbevaring i personalekøkkenet, kan du med fordel gå efter en lille model. Det samme gælder, hvis du eksempelvis skal have plads til et lille køleskab med glaslåge under disken på caféen. Skal skabet derimod bruges til display af varer i butikken, kan du med fordel vælge en høj model, så den ikke hele tiden skal opfyldes på ny.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du er sikker på, at der er plads til, at skabets blæser kan stå med lidt luft omkring sig. Således bruger skabet mindre energi og holder i flere år.

Hvilket energimærke skal jeg gå efter?

Når du leder efter et køleskab med glaslåge er det især vigtigt, at du går efter en energivenlig model. Det skyldes, at glaslågen ikke holder lige så godt på kulden som en almindelig låge. Med et miljøvenligt mærke gør du både miljøet og din pengepung en tjeneste.

I denne forbindelse kan det nævnes, at nogle modeller fås med selvlukkende døre. Dette er en strømbesparende og næsten uundværlig funktion, hvis skabet skal stå i en butik.