Med et Samsung køleskab får du højt udviklet teknologi blandet med god kvalitet og smukt design. Men det kan være svært at navigere gennem de mange modeller, der findes på markedet, og finde ud af, hvad du bør gå efter.

I denne guide gør vi det lettere for dig at få et overblik over, hvad du bør holde øje med og overveje, når jagten på dit nye Samsung køleskab går i gang. Læs derfor med, inden du begynder at lede, så du kan være helt sikker på at ende med at købe køleskabet i dit liv.

Hvilken kapacitet skal jeg gå efter?

Først og fremmest er det vigtigt, at du beslutter dig for, hvilken kapacitet dit nye Samsung køleskab skal have. Et køleskabs kapacitet opgøres i liter, og skal skabet bruges i en stor husholdning kan det svare sig at gå efter et skab med en stor kapacitet, da et overfyldt skab hurtigt kommer på overarbejde.

På samme måde bør du gå efter et skab med en mindre kapacitet, hvis du bor alene eller hvis I er få mennesker i husholdningen. Med et Samsung køleskab, der sjældent fyldes helt op, betaler du for spildt energi.

Hvilken model passer til mig?

Samsung køleskabe findes i mange forskellige varianter, som kan forskellige ting. Står du samtidigt og mangler en fryser, kan du med fordel investere i et kombineret køle-fryseskab.

Et populært Samsung køleskab er side-by-side skabet, også kaldet et amerikansk køleskab. Dette findes i flere forskellige udgaver og inkluderer som regel smarte funktioner som vandfiltre og direkte adgang til isterninger og koldt drikkevand via vandbeholderen og is-dispenseren. Et amerikaner har dobbeltdøre, hvor den ene dør åbner op til en kølesektion, mens den anden åbner op til en fryser. 

Hvilke smarte funktioner findes der?

Leder du efter et Samsung side-by-side skab med No Frost funktion, undgår du helt at skulle afrime fryseren selv. Med denne funktion dannes rim nemlig slet ikke.

All Around Cooling er en smart funktion, du finder i nogle modeller, som ved hjælp af flere luftdyser rundt om i skabet sørger for, at temperaturen er som den skal være overalt. Det gør, at dine madvarer opnår deres optimale holdbarhed.

Twin Cooling og Twin Cooling Plus, som også findes i udvalgte modeller, sørger desuden for en tilpas luftfugtighed i skabet. Det hjælper dine grøntsager og frugter til at holde sig i længere tid. Som et plus forhindrer disse funktioner lugt- og smagsstoffer i at rejse frem og tilbage mellem fryse- og kølesektionen, hvis du har et køle-fryseskab.

Ønsker du en separat del i skabet, hvor du under lavere temperaturer kan opbevare madvarer som fisk og kød, kan du holde øje med modeller, der inkluderer funktionen Chef Zone.

Hvilket energimærke skal jeg vælge?

Alle skabe er efter EU’s lovgivning mærket efter deres energiklasser, hvilket gør det lettere for dig at vælge et energieffektivt skab. Udover A, som er det mest miljøvenlige, findes der nu også modeller på markedet som er mærket med A+, A++ og A+++.

I nogle tilfælde vil en model i en miljøvenlig energiklasse koste lidt mere, men det vil altid kunne betale sig i længden, da du vil spare de penge ind på elregningen — og så gør du samtidigt noget godt for miljøet.