Vi danskere bliver mere og mere glade for vin, og derfor er der også flere og flere af os, der har en del flasker stående – og måske også nogle, der koster lidt mere end gennemsnittet. Derfor er vin køleskabet også blevet en populær vare, når det kommer til ekstraudstyr i hjemmet.

Der findes en række forskellige former for vin køleskabe og ligeså mange ting, der er gode at tage stilling til inden du beslutter dig for, hvilket køleskab der skal holde din vin tempereret og velsmagende år efter år.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved køb af et vin køleskab?

Fælles for alle køleskabe til vin er, at der er fem ting de skal kunne overholde for at være deciderede vin køleskabe. Det er disse ting, du skal tjekke, inden du køber et køleskab til vin:

  1. Køleskabet skal kunne holde en fuldstændig konstant temperatur.
  2. Der må ikke være nogen rystelser – heller ikke, når lågen åbnes og lukkes. Derfor skal skabet være mere end almindeligt stabilt.
  3. Der må ikke komme lys ind gennem glasset til vinen. Det er ikke godt for modningsprocessen og derfor kræves der allermindst UV-beskyttelse, så vinen ikke bliver udsat for UV-lys.
  4. Skabet skal være 100% lugtfrit, så selv de ældste flasker, hvor korken kan være blevet skør og måske ikke lukker så tæt til, som den har gjort, ikke har mulighed for at optage smag fra omgivelserne.
  5. Ligesom med cigarer kræver god vin også den helt rigtige fugtighed for at have de optimale muligheder for at holde på smagen. Korken må ikke tørre ud, men etiketten må heller ikke tage skade. Derfor skal luftfugtigheden altid ligge mellem 50 og 75%.

Lever skabet op til disse krav, er du allerede godt på vej til at gøre det bedste for din vin.

Skal jeg vælge et serveringskøleskab eller et vinopbevaringsskab?

Alt efter om det er et skab, du skal bruge til at opbevare vinen kort, inden du serverer den eller om det er til længere tids opbevaring af flere flasker, så kan du finde et køleskab, der passer til dine behov.

Er det første prioritet, at flaskerne holdes ved den rette temperatur, til de skal serveres – og er det indenfor relativt kort tid, så kan det, der hedder et serveringskøleskab være et rigtig godt valg. Det er ikke så kompliceret eller avanceret.

Skal du til gengæld opbevare dine flasker i længere tid, har de meget bedre af, at du vælger et vinopbevaringsskab. På den måde får dine flasker de optimale omstændigheder hele tiden.

Skal du vælge et indbygget eller et fritstående vin køleskab?

Ligesom et almindeligt køleskab, kan du med et vin køleskab vælge mellem et indbygget eller et fritstående skab. Ønsker du et fuldt integreret skab, er det ofte noget, der planlægges og indtegnes mens et nyt køkken er under udvikling. De indbyggede vin køleskabe kan enten være fuldt integrerede eller passes ind i et tilpasset hul under køkkenbordet. Rent æstetisk er det fuldt integrerede skab uden tvivl det pæneste.

Den fritstående model er lettere at passe ind i et allerede etableret køkken, men kan også stå andre steder, hvis det giver mere mening i forhold til indretningen.

Bør jeg hav én eller flere temperaturzoner?

Når du overvejer et vin køleskab med 2 temperaturzoner, vil det som udgangspunkt være serveringsskabene, der er tale om. Det betyder, at det er skabe, der egner sig bedst til kortere opbevaringer.

Vælger du et skab med to zoner, vil du kunne servere din hvidvin med en temperatur på 8 grader mens din rødvin fra samme skab er 12 grader. Forskellen skabes ved en fysisk adskillelse midt i skabet, og det giver mest mening, at opbevare de vine, der skal have højest temperatur i den øverste del.

Hvis du kombinerer dine muligheder for at have skabet stående med de forhold, du ønsker at opbevare din vin under, så finder du hurtigt det vinkøleskab, der passer bedst til dine behov.